
Teori & Praksis
Teori & Praksis
Køreundervisningen består af teoretisk undervisning i færdselsreglerne, køretøjets betjening og udstyr, og praktisk undervisning i kørsel, såkaldt øvelseskørsel.
Vores forskellige tjenester tilbydes, så alle de lovlige krav er opfyldt.

Teori
Teorien foregår i mit veletableret teorilokale paa min hjemme adresse.
Teori skal du mindst gennemføre 29 lektioner á 45 minutter. Skulle der være behov for ekstra teorilektioner, er det gratis, med mindre, det er fordi du er udeblevet fra undervisningen. Du får udleveret en gratis teoribog ved start. Desuden står der computere til fri disposition i teorilokalet. Her kan du, efter aftale med os, komme og øve teori både på hverdage og i weekender.

Køretimer
I skal have mindst 16 kørelektioner på vej. En lektion varer 45 minutter. Den første kørelektion er normalt en dobbeltlektion, hvor vi starter med at køre på mindre befærdede veje. Herefter har man ca. 1 lektioner om ugen. 1 lektion skal foregå i mørke – hvilket er mindst 1 time efter solnedgang. Desuden lærer du at parkere i bås, lave parallelparkeringer, vognbaneskift og vendinger, bakke om hjørner samt alle de manøvrer, der forekommer naturligt i trafikken.

Manøvrebane
Efter de indledende teorilektioner skal du på manøvrebanen – også kaldet kravlegården. Manøvrebanen er stedet, hvor vi starter med at se på, hvordan sæder, spejle, osv. indstilles. Du lærer pedaler, gear og rat at kende. Desuden skal du lære at starte bilen, få den til at køre og standse igen. Her er der forskellige øvelser af stigende sværhedsgrad, der skal gennemføres. Normalt er man 3 elever på banen samtidig.

Køreteknisk anlæg
Som noget af det sidste i din undervisning, skal du på køreteknisk anlæg. På køreteknisk anlæg lærer du bilens reaktioner ved forskellige hastigheder og forhold – herunder glat føre. Meningen med køreteknisk anlæg er ikke at opfordre til højere hastighed, men tværtimod at du lærer at beherske – trykket på pedaler, rat drejningen og opleve at vi alle har begrænsninger. På køreteknisk anlæg kører man alene i bilen. Kurset har en varighed af 4 x 45 minutter.
Prøver
Teoriprøve
Den praktiske køreprøve
Køreprøve
Til teoriprøven skal du bevise, at du har det nødvendige kendskab til Færdselsloven og sikkerheden i trafikken i praksis.
Du kan tidligst aflægge din teoriprøve en måned før, du opfylder aldersbetingelsen for det konkrete kørekort, du ønsker at erhverve førerret til.
Det er Færdselsstyrelsen, der afholder teoriprøven, som kræver fysisk fremmøde. Her vil du få vist 25 forskellige scenarier, hvor du ud for hvert spørgsmål får 4 svarmuligheder. I prøven må du højest have 5 fejl i alt for at bestå.
Hvis du ikke består, har du mulighed for at gå til en ny teoriprøve.
Når du har bestået din teoriprøve, skal du op til en praktisk prøve. Til din praktiske prøve kører du en tur med en prøvesagkyndig fra Færdselsstyrelsen, som, på baggrund af din kørsel, bedømmer, om du består prøven.
En typisk praktisk prøve varer ca. 30 minutter. Forud for kørslen kontrollerer den prøvesagkyndige din identitet, ansøgningsskema og lektionsplan. Efter endt prøve beslutter den prøvesagkyndige, om du har bestået den praktiske køreprøve.
Hvis du ikke består, kan du tage den praktiske køreprøve igen.
En køreprøve består af en teoriprøve og en praktisk prøve, hvor du viser den viden og de færdigheder du har fået gennem din køreuddannelse.
Når du har modtaget den nødvendige undervisning i din køreuddannelse, vil din kørelærer hjælpe dig med at bestille tid til din teoriprøve og den praktiske køreprøve.